Det ligner måske ikke noget særligt. Et smalt, mørkt lag ler klemt inde mellem de lyse kalklag i Stevns Klint.

Men netop dette lag har været med til at ændre vores forståelse af Jordens historie. Det indeholder afgørende spor efter den katastrofe, der for 66 millioner år siden førte til dinosaurernes uddøen og ændrede livets udvikling på kloden.

Nu får Stevns Klint international anerkendelse for sin helt særlige betydning. Den internationale geologiske organisation IUGS (International Union of Geological Sciences) har udpeget klinten som et af verdens 100 vigtigste geologiske steder.

Udpegningen markeres officielt ved et arrangement i Portugal og føjer endnu en hæder til Stevns Klint, der siden 2014 har været på UNESCOs verdensarvsliste.

– Det er en stor anerkendelse af Stevns Klint og de fantastiske historier, der gemmer sig i klintens lag. Vi er enormt stolte. Jeg håber, at udpegningen vil inspirere endnu flere forskere til at undersøge klinten, for der er stadig masser at opdage. Og selvfølgelig håber jeg, at endnu flere får øjnene op for, hvilket enestående sted Stevns Klint er, siger Eva Rose Waldorff, verdensarvskoordinator for Stevns Klint (billedet under artiklen).

Sporet, der pegede mod rummet

I årtier var det et mysterium, hvorfor dinosaurerne og en lang række andre dyre- og plantearter pludselig forsvandt ved afslutningen af Kridttiden.

En vigtig del af svaret skulle vise sig at ligge gemt i Stevns Klint.

Her findes det såkaldte Fiskeler, et ganske tyndt lag, der markerer overgangen mellem de geologiske perioder Kridt og Palæogen.

I slutningen af 1970'erne var prøver fra blandt andet Stevns Klint med til at afsløre usædvanligt høje koncentrationer af grundstoffet iridium. Stoffet er sjældent i Jordens skorpe, men findes i større koncentrationer i materiale fra rummet.

Opdagelsen blev et afgørende spor i udviklingen af teorien om, at en gigantisk asteroide ramte Jorden og udløste en global katastrofe.

I dag er asteroidenedslaget bredt anerkendt som en hovedårsag til masseuddøen for 66 millioner år siden.

Forskere fra hele verden søger svar i klinten

Det er ikke kun Fiskeleret, der gør Stevns Klint til noget særligt.

Klinten rummer en usædvanligt velbevaret og sammenhængende lagfølge fra tiden omkring masseuddøen. Det giver forskere mulighed for at undersøge, hvordan havmiljøet og livet på Jorden ændrede sig før og efter katastrofen.

Gennem generationer har geologer og studerende besøgt den hvide klint for at studere dens lag. Alene gennem de seneste cirka 50 år har forskningen resulteret i mere end 300 videnskabelige publikationer.

For geolog Tove Damholt, der har arbejdet med Stevns Klint i mere end 35 år, er den nye udpegning derfor også en hyldest til de mennesker, der har været med til at afdække klintens historie.

– Mine tanker flyver til de tusindvis af geologer og geologistuderende, der gennem århundreder har taget turen til den smukke hvide klint for at aflokke den sine hemmeligheder og give os ny viden. Det er også deres indsats, der hædres med denne optagelse. Det er stort, siger Tove Damholt.

Fra dansk kystlandskab til geologisk verdensarv

Stevns Klint er allerede kendt internationalt for sin geologiske betydning. I 2014 blev den optaget på UNESCOs verdensarvsliste som et af de vigtigste steder at studere sporene efter masseuddøen ved Kridttidens afslutning.

Med den nye udpegning fra IUGS bliver klintens betydning endnu en gang understreget.

Sammen med det nærliggende Faxe Kalkbrud har Stevns Klint også en særlig plads i geologiens historie som en vigtig lokalitet for beskrivelsen af tidsenheden Danien, den første del af perioden efter dinosaurernes uddøen.

Og selv om forskere har undersøgt klinten gennem generationer, er dens historie langt fra færdigfortalt.

For i de hvide lag langs Stevns' kyst findes stadig spor, der kan give os ny viden om, hvordan livet på Jorden reagerer, når verden forandrer sig dramatisk.